At bo alment

Sådan er det at bo i HAB

Når man bor i en almen boligforening, er der både regler og rettigheder.

De fleste boliger i HAB er enten etage-lejligheder eller rækkehuse, hvor der typisk er en række fælles faciliteter tilknyttet – en gårdhave, et grønt område, en legeplads, et vaskeri eller et garageanlæg, eksempelvis. Når man bor tæt, skal man vise hensyn til og have respekt for hinanden for, at det kan fungere bedst muligt.

Reglerne kan du se mere om her (Husordensregler), men enkelt sagt, handler det om at være den nabo, du godt selv kunne tænke dig at have.

Man har også mange rettigheder i alment byggeri. Man har med råderetten store muligheder for selv at påvirke de rammer, man bor i. At bo alment betyder ikke, at man skal bo ens. I HAB er der mange eksempler på opgange, hvor hver enkelt lejlighed er indrettet unikt. Man kan nemlig selv præge sin bolig.

I HAB vægter vi beboerdemokratiet højt. Man kan gøre sin indflydelse gældende som medlem af afdelingsbestyrelsen eller organisationsbestyrelsen, og derigennem få stor indflydelse på afdelingens og foreningens udvikling.

Men man kan også få stor indflydelse uden at være medlem af bestyrelserne. Når der skal renoveres eller bygges om i HAB, så inddrager vi altid beboerne i projektet. Det vinder alle ved!

Læs mere om "At bo alment" i denne brochure: